dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Helsingør betaler lovligt for tv-tid

KORT NYT5. MAR 2017 14.02

HELSINGØR: Ikke kun radioprogrammet Café Hack på DR har taget imod betaling for medietid fra institutioner, kommuner og firmaer. Således viser en foreløbig - og ufuldstændig - opgørelse foretaget af Frederiksborg Amts Avis, at Helsingør Kommune siden 2007 har haft udgifter på mindst 2 mio. kr. på markedsføringsbidrag eller praktisk hjælp til tv-produktioner på DR og TV2.

I modsætning til sagen om Søren Dahls radioshow er det dog sket indenfor markedsføringslovens rammer. Dyrest var det for Helsingør at lægge sal til uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris i 2015 på Kulturværftet. Det kostede 1,2 mio. kr., som primært gik til Kulturværftets afvikling af selve begivenheden, der blev sendt på DR1.

Selv om det tilbage i 2012 blev en bevidst markedsføringsstrategi for Helsingør Kommune at være synlig i de rigtige tv-udsendelser, så skal man også passe på. For markedsføringseffekten er ikke sikker. Kultur- og Turismeudvalgets formand, Henrik Møller (S) siger, at 'vi får efterhånden mange henvendelser, og ikke alle er lige seriøse. Det er sket efter, det er blevet kendt, at vi af og til gerne vil lege med, men man skal tænke sig om'.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.